Om
Feldborg
FELDBORG Tropical Plants A/S er et gartneri, som er
specialiseret i udvikling og produktion af tropiske planter
til indendørs anvendelse i kontormiljøer og private hjem.
I 1988 startede Claus Feldborg produktionen af en
enkelt planteart (Dracaena fragrans) i et mindre gartneri i Åsum
ved Odense. I dag produceres ca. 20 forskellige arter af tropiske
planter i gartneriet i Årslev 15 kilometer syd for Odense.

De fleste af planterne er kendetegnet ved,
at de enten har stamme, knold eller knudrede
overjordiske rødder, som giver dem deres eget særpræg, og de kan
betragtes som levende individuelle skulpturer. Det er alle planter,
som er
adskillige år
gamle.
Den langsommelige træagtige tilvækst sker i troperne i planternes
naturlige klima. Herefter sejles de til Europa, hvor de
færdigdyrkes og akklimatiseres, så de kan klare sig under vore
himmelstrøgs noget lavere lysniveau.
FELDBORG tropical plants har et netværk af leverandører i
Mellemamerika og Sydøstasien, som i tæt samarbejde med os forestår
den første del af dyrkningsprocessen. I Danmark, hvor planterne
færdigproduceres, er vi 15 medarbejdere og råder over et
moderne produktionsapparat bestående af 10.500 m2
væksthuse.