PLANTE INFO - pasning

Hibiscus elsker lys og skal derfor placeres så lyst som muligt,
gerne i direkte sollys. Hibiscus skal vandes regelmæssigt, men må
aldrig stå med rødderne i vand. Hibiscus kan holde i mange år, hvis
man ca. hvert andet år giver den frisk jord og en større potte.
Hibiscus kan med fordel klippes tilbage en gang om året.
Når Hibiscusplanten er afblomstret, kan den overvintres. Stil den
så lyst som muligt og gerne ved stuetemperatur. Nyd den vinteren
over som en blomstrende grøn plante.

Hibiscus er også velegnet som udplantningsplante. Den vil med
sine store blomster i klare farver give et eksotisk pust i enhver
have. Hibiscus udplantes efter ca. 1. juni og holder til frosten
sætter ind, hvilket passer fint til plantning efter f.eks.
tulipaner.
Hibiscus placeres bedst i en lun og solfyldt krog på altaner,
balkoner, terrasser og i gårdhaver. Planterne vil være
iøjnefaldende og dekorative i potter og krukker eller frit
udplantet i bede.